Erfurt

Thüringens hovedstad – Erfurt med 200.000 indbyggere – kan nu allerede se tilbage på en mere end 1270 år lang historie. I Erfurt kan du gå på opdagelse i en af de bedst bevarede middelalderlige bykerner i Tyskland og se på kønne patriciervillaer og nænsomt rekonstruerede bindingsværkshuse.

Erfurts kendteste vartegn er domkirkekomplekset St. Marien og Severi-kirken samt broen Krämerbrücke. Med 32 huse og en længde på 120 meter er det Europas længste fuldt bebyggede og beboede brogade. Middeleuropas eneste stort set bevarede barokke byfæstning rager op over domkirkepladsen (Domplatz) på forhøjningen Petersberg. Fæstningen kan opleves på en guidet rundvisning.

Som det forretningsmæssige, åndelige, kulturelle og politiske centrum i Thüringen har Erfurt tiltrukket store personligheder gennem tiden, bl.a. Luther, Goethe, Schiller, Bach og Liszt. Flere bygningsværker i Erfurt vidner om dette, f.eks. Augustinerkloster og Kaisersaal.

Erfurt er medlem af "Handicapvenlige rejsemål i Tyskland", en sammenslutning af byer og turistregioner, der forpligter sig til at understøtte handicapvenlig turisme i Tyskland. Byen har et alsidigt udbud af attraktioner, som er blevet testet for deres egnethed for gæster med begrænset mobilitet.

Man kan nyde sit ophold i Erfurt, hvad enten man vælger førsteklasses hoteller, hyggelige ferielejligheder eller pensionater. Hjertelig velkommen i Erfurt!

Martin Luther og hans relation til Erfurt

 Erfurt, hvor Martin Luther i 1501 begyndte at studere og i 1505 sluttede sig til Augustinerklosteret, gemmer på vigtige rødder til hans teologi og reformationen.

I sine sene år citerede Luther en Erfurter, der skal have sagt til ham, at "der skal en forandring til, en stor en; det kan ikke fortsætte sådan." Med sans for selvbevidsthed udvidede Luther under en bordkonversation erindringen med sætningen: "Jeg mener, det er fuldbragt!" Men hans overgang fra student til munk, som blev fuldbyrdet i Erfurt, markerer da også en af de største og mest betydningsfulde forandringer i kirkehistorien.

At Luther valgte at studere jura i Erfurt og ikke Leipzig, har bidraget til det stærke internationale ry for Erfurts "alma mater", grundlagt i 1392. Det til trods for, at Luther indimellem kritiserede universitetet stærkt: Erfurt var således efter hans mening ikke "bedre end et horehus eller et ølhus" – det var først og fremmest det, de studerende lærte, mente han. Da rektoren Crotus Rubianus trådte tilbage i april 1521, påskønnede han dog Martin Luther i sin afsluttende beretning. Det var trods alt ham, der som den første i et helt århundrede havde vovet at "tøjle den romerske uforskammethed med det hellige skrift", skrev han i sin illuminerede beretning.

Bortset fra nogle måneders afbrydelser varede Martin Luthers ophold i Augustinerklosteret fra sommeren 1505 til efteråret 1511. Men sidenhen vendte Martin Luther flere gange tilbage til Erfurt på besøg.

www.lutherland-thueringen.de

Kontakt

Erfurt Tourismus & Marketing GmbH

Benediktsplatz 1
99084 Erfurt

Telefon: +49 (0) 361 - 66 400
Fax: +49 (0) 361 - 66 40 290

service@erfurt-tourismus.de
www.erfurt-tourismus.de

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more