Håndværk og tradition

Thüringens håndværkerkunst og kreativitet har i årevis været kendt på tværs af landegrænser. Viden og kvalifikationer videreføres fra generation til generation, og gamle traditioner inspirerer til moderne design og håndværk. Hvad enten det drejer sig om glaspustere, porcelænsproducenter, dukkemagere, tekstilvævere, bilproducenter eller optikere – de har alle efterladt en bemærkelsesværdig arv i Thüringen. Hele året rundt kan de besøgende opleve Thüringens håndværk i en hyggelig atmosfære ved afholdelsen af de traditionelle markeder og fester

 

Det traditionelle brænderi i Nordhausen

Siden 1507 er der blevet brændt korn i Nordhausen. Echter Nordhäuser Traditionsbrennerei viderefører denne tradition. I det nænsomt restaurerede 100 år gamle brænderi kan de besøgende høre alt om historien og teknologien bag kornbrænderiet i den tyske kornhøjborg Nordhausen. I museumslokalet fortæller de udstillede genstande om brænderiets fortid. Her findes både det originale og det værdifulde: Fra gamle originale flasker til stentøjsfade, hvor duftene fra de gamle aromaer hænger ved trods de mange år. Efter en guidet tur gennem brænderi, fadkælder og museumslokaler er der mulighed for at smage på og evt. købe nogle af husets produkter.

Likører og destillater fra Thüringen

Der findes mange håndværksdestillerier og brænderier i Thüringen, der er inspireret af det traditionelle destilleringshåndværk. Goethe-likør og Bauhaus-gin fås hos Wiegand Manufaktur i Weimar. Hos Destille Erfurt kan de besøgende se, hvordan brændingen finder sted samt opleve og smage kunsten at brænde og destillere foran den historiske kulisse citadellet Petersberg. Midt i skoven i Thüringen kan elskere af de ædle dråber smage de regionale frugtbrændevine og likører hos Gölitzwänder Destille.

Blåtrykværksted Erfurt

Blåtryk har en 300 år lang tradition i Thüringen. I Erfurt er dette gamle håndværk atter vakt til live. Blåtrykker og kunsthåndværker Sigritt Weiß er en af de sidste i Mellemeuropa, der stadig laver håndtryk med trykforme efter egne skitser og farver med indigo. De produkter, som Sigritt Weiß fremstiller (duge og tørklæder), kan købes i hendes blåtrykværksted på Krämerbrücke i Erfurt i en personlig og venlig atmosfære.

Krämerbrücke Erfurt

Krämerbrücke, der er den længste bebyggede og beboede bro i Europa, er et kendt vartegn i Erfurt. På Krämerbrücke kan du ose i gallerier og butikker, hvor du kan finde kreative og individuelle produkter i en rar atmosfære. Du kan også se Thüringens håndværksmestre over skulderen, når de arbejder. Keramik, porcelæn og træskærerier, blåtryk og glas fra Lauscha er populære souvenirs. Caféer, vinhandlere og delikatesseforretninger med specialiteter fra Thüringen indbyder til et besøg. Du kan læse mere om Erfurt og den skønne Altstadt  her.

Porcelæn i Thüringen

Porcelænshåndværket i Thüringen har en tradition på mere end 250 år. Det begyndte med, at Georg Heinrich Macheleid i 1757 genopfandt porcelænsfremstillingen, der førte til grundlæggelsen af op til 300 porcelænsproducenter. Producenterne var førende på markedet i slutningen af det 19. århundrede, og porcelænsservice, legetøj og isolatorer fra Thüringen blev udbredt i hele verden. Oplev tilblivelsen af Thüringens porcelænshåndværk ved et museumsbesøg eller på en rundtur hos producenter og på fabrikker.

Juletræspynt fra Lauscha

Glaspusterbyen Lauscha midt i Thüringer Wald er hjemsted for juletræspynt i glas og kunsthåndværk inden for glasblæsning. Juletræspynt fra Lauscha – mundblæst og håndmalet. Sortimentet af farver og maleteknikker lader ikke noget tilbage at ønske – hvad enten det er farvestrålende eller nostalgisk – alle kan finde sin personlige favorit. Frank W. Woolworth opdagede omkring år 1880 juletræspynten fra Lauscha og begyndte at eksportere den til USA. 

En verden af biler i Eisenach

Der hvor den tidligere bilfabrik i Eisenach lå, blev museet »automobile welt eisenach« åbnet i 2005 i den fredede bygning O2 fra 1935. Siden da har tolv tematisk opdelte afsnit dokumenteret over 110 års bilhistorie i Eisenach. Her kan du se biler fra alle produktionsperioder, som f.eks. den første motordrevne Wartburg fra 1899, EMW 327 eller AWE-racerbilen fra 1956. Du kan få et godt overblik over fabrikkens størrelse i 1989/90 ved at se en nøjagtig model i målestokken 1:75. Læs mere om Eisenach her.

Jernbanenostalgi i Thüringen

Oplev en tidsrejse gennem jernbaneteknikkens historie i Thüringen. Nænsomt udformede private samlinger, som Nostalgiemuseum Steinach, eller den største samling af historiske lokomotiver fra Thüringen i Weimar får teknikerhjertet til at banke højere. Det er sjældent, at man kan få lov til at opleve historien fra forskellige epoker så tæt på hinanden. Der kører tog på historiske jernbanestrækninger både sommer og vinter gennem det skønne landskab i Thüringen. I juletiden og ved særlige anledninger kan de besøgende køre til Thüringens smukkeste byer, f.eks. Erfurt eller Eisenach, med historiske jernbaner.

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more