Lutherland Thüringen

I Thüringen minder borge, slotte, klostre og kirker om reformationens tilblivelse og Martin Luther, både i form af autentiske steder og museer. I Erfurt Augustinerklosteret  levede han fra 1505 til 1512 som munk i det, der endnu var en enhedskirke, inden han i 1517 med teseopslaget i Wittenberg i det nutidige Sachsen-Anhalt blev til reformator. På Wartburg i Eisenach oversatte han Det Nye Testamente til tysk, og i Schmalkalden opholdt han sig under sit forsøg på at samle et forbund af protestanter mod den katolske kejser. I 2017 fejrer reformationen 500 års fødselsdag.

Eisenach med Lutherhaus og Wartburg

Martin Luther, en af verdenshistoriens mest berømte religiøse revolutionære, tilbragte en stor del af sit liv i Thüringen, hvor han både studerede, arbejdede og i øvrigt udfoldede sig. I første omgang kom han til Thüringen for at gå i skole i Eisenach. "Min dejlige by" kaldte Luther byen. Fra 1498 til 1501 gik han i skolen ”Gemeindeschule St. Georg” i Eisenach og boede i det, der i dag hedder Lutherhaus hos familien Cotta. I Georg-kirken på markedspladsen, hvor Martin Luther allerede som barn sang, prædikede han også den 10. april 1521 på sin vej til rigsdagen i Worms og igen den 2. maj 1521 på tilbageturen. Efter rejsen til Worms kom han til Wartburg, da han nu var erklæret for fredløs. Under sit eksil her fuldførte han, forklædt som "Junker Jörg", sin største kulturelle præstation, nemlig oversættelsen af Det Nye Testamente fra den græske original til tysk. Dette arbejde skulle i de næste århundreder blive den mest læste tyske bog, der også kom til at danne målestok for det tyske sprog.

Læs mere om Eisenach...

Martin Luther i Erfurt

Delstaten Thüringens hovedstad Erfurt blev den unge Martin Luthers åndelige hjem. Hovedbygningen på det gamle universitet i Erfurt – "Collegium Maius" – blev genopbygget, og her mærker man i dag ånden fra Luther, der for 500 år siden indskrev sig og i 1505 fik sin magistergrad ved fakultetet for kunst her. Et skrækkeligt uvejr siges at være årsagen til, at han i 1505 bankede på døren til Augustinerklosteret i Erfurt, hvor han så i taknemmelighed over at have overlevet blev munk. Stedet for denne begivenhed, som blev et vendepunkt i hans liv, er stadig kendt og kaldes for "Blitzeiche". Et besøg ved dette mindesmærke er en interessant oplevelse.

Læs mere om Erfurt her...

Schmalkalden, hvor Luther forhandlede, prædikede og boede

I Schmalkalden kan man besøge Georg-kirken, hvor Luther i sin tid prædikede, samt slottet Schloss Wilhelmsburg, hvor der er en udstilling om den schmalkaldiske krig, det schmalkaldiske forbund og reformationen. Under reformationen var byen et midtpunkt for europæisk politik. Landgreven Philipp af Hessen var en af de første protestantiske fyrster og modstander af Karl V.

Læs mere om Schmalkalden her...

Martin Luther i Altenburg

Også byen Altenburg i det østlige Thüringen er forbundet med Martin Luthers virke. Under sine mange besøg i Altenburg overnattede han for det meste hos sin tilhænger og gode ven Georg Spalatin. Han var en af de vigtigste personer under reformationen.

Læs mere om Altenburg her...

 

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more