Advent og julemarkeder i Thüringen

I slutningen af november åbner Thüringens festlige julemarkeder portene op og fortryller hvert år talrige besøgende. Duften af søde kager, kandiserede æbler og gløgg breder sig i de pyntede gamle bydele, hvor kæmpe juletræer er pyntet med lys, og træpyramider så store som huse roterer sagte foran en malerisk kulisse.  Fra kirketårne og rådhusbalkoner lyder der højtidelig musik.

167. Erfurt julemarked

28.11. - 22.12.2017, ved domkirken på Domplatz Erfurt
Mandag-onsdag kl. 10-20 | Torsdag kl. 10-21 | Fredag og lørdag kl. 10-22 | Søndag kl. 10-20

Julemarkedet i Erfurt ligger foran den imponerende kulisse, der udgøres af domkirken og kirken Serveri, er blandt Tysklands skønneste og det største i Thüringen. Her finder man både traditionelt håndværk og specialiteter fra Thüringen samt en 12 meter høj, original julepyramide fra området Erzgebirge. Også den festligt pyntede gamle bydel i delstatens hovedstad omkring domkirkepladsen indbyder til en slentretur. Især turen over Krämerbrücke er populær med de mange små boutiquer, gallerier og forretninger.

Oplev Erfurt her...

Historisk julemarked på borgen Wartburg

02./03.12, 09./10.12. og 16./17.12.2017, Eisenach
Lørdag og søndag kl. 10-19
Pris 5 € / per person

På borgen Wartburg ved Eisenach oplever du en verden af handelshistorie og næsten glemte kunsthåndværk. Lysestøbere, glasblæsere, lygtebyggere, sæbekogere og forskellige handlende tilbyder deres varer i borggårdene. Musikanter sørger for god underholdning undervejs. En stemningsfuld julekoncert i festsalen afrunder en fortryllende dag.

Oplev borgen Wartburg her...

Ønskernes julemarked på borgen Leuchtenburg

09./10.12. og 16./17.12.2017, Seitenroda ved Kahla
Lørdag og søndag  kl. 11-18 
Entré inklusive udstillingen „En verden af porcelæn”, 5 € / per person

På det lille men fine julemarked på middelalderborgen Leuchtenburg højt hævet over dalen Saaletal kan du finde usædvanlige julegaver. Her kan de besøgende besegle deres ønsker for evigheden på porcelæn, som herefter med et dristigt kast fra skywalken, „Steg der Wünsche”, sendes ned i dybet - skår bringer lykke. Gå ikke glip af udstillingen „En verden af porcelæn”, der på museet indbyder til måben og til interaktion.

Oplev borgen Leuchtenburg her...

Jul i Weimar

28.11.2017 - 05.01.2018, Weimar
Søndag-torsdag kl. 11-22 | Fredag-lørdag kl. 11-23
Lukket 24., 25. december 2017 og 1. januar 2018

Den klassiske by Weimar glimrer med sine traditioner og når duften af brændte mandler og stollen (julebrød) fylder byens gader, så er julen kommet til Weimar. I de gader, hvor besøgende ellers følger i Goethes fodspor, står der nu små, hyggelige boder side om side.

Oplev Weimar her...

Tip: Vinterlandet Thüringen

Der findes kun få steder, hvor juleromantik lader sig opleve så intensivt som her: i Thüringer Wald. 

Byernes enestående flair og nostalgi, som udspringer af den traditionelle håndværkskunst, formår hvert år påny at fortrylle stemningen op til jul.

Glasblæserbyen Lauscha er et højdepunkt uden sidestykke. Her i denne lille landsby midt i Thüringer Wald opfandt man for knap 200 år siden julekuglen, som i dag hænger på juletræer over hele verdenen. Legetøjsbyen Sonneberg blev tidligere kaldt „Julemandens værksted” og er absolut et besøg værd i juletiden.  Her fremstilles der stadig i dag trælegetøj, dukker og plysdyr, der kan beundres på julemarkederne de sidste to adventsweekender.  Det er en oplevelse med regionalt særpræg at holde jul i bjergene, i den lille by Neuhaus am Rennweg, som er den højst beliggende by på bjergvandrestien Rennsteig.

Ud over de mange jule- og adventsmarkeder har Thüringer Wald også et alsidigt udbud af aktiviteter for vintersportsglade besøgende og snevenner. På Thüringer Schiefergebirges tinder er landskabet ofte allerede fra midten af november indhyllet i et godt lag sne.

Læs mere om vinterhøjdepunkterne i Thüringen...

Kommentarer