UNESCO-biosfærereservater

To UNESCO biosfærereservater smykker naturen i Thüringen: Rhön som usædvanligt mellembjerglandskab og Vessertal med de bjergrige bøge- og granskove og Vessers vilde flodløb. Traditionelt håndværk og gamle skikke kan opleves overalt i de små museer og landsbyer. Året rundt er der attraktive rejsearrangementer: Ved bjergengenes blomstring om foråret, på vandre- og mountainbiketure fra forår til efterår, på et kur- eller wellnessophold, eller i form af skisjov på langrendsløjperne om vinteren.

UNESCO-biosfærereservatet i Rhön

I trekanten af delstaterne Bayern, Hessen og Thüringen er Rhöns karakteristiske kulturlandskab opstået som resultatet af en dyrkning, der har taget hensyn til traditionerne. Varierede bøgeskove, åbne højsletter med enge og græsninger samt klare bække i fredfyldte dale præger det såkaldte "Land der offenen Fernen", stedet med de brede horisonter. En særlig attraktion i Rhön er de store kalkheder, som på grund af deres særpræg og sjældne plante- og dyrearter har særlig status i Tyskland. De afgræsses af de såkaldte Rhön-får.

Besøg gårdbutikkerne på landbrugsbedrifterne i Rhön, hvor man dagligt kan få friske og sunde fødevarer, og smag på de typiske Rhön-retter på en af de hyggelige kroer.

Ofte gemmer det særlige sig i detaljen. Oplev træernes kraft, de mystiske moser eller de artsrige bjergenge i Rhön. Biosfærereservatet byder også på mange spændende events inden for forskellige temaer. Med guide kan du vandre til de smukkeste steder i Rhön.

Stjerneparken i Rhön

Stjerneparken (Sternenpark) i Rhön er et af kun to steder i Tyskland, der må kalde sig stjernepark. Denne udmærkelse gives af International Dark-Sky Association i USA. Ifølge den organisation er det i dette fredede landskabsområde mørkere om natten end andre steder, fordi der her er færre forstyrrende lyskilder. I stjerneparken i Rhön er der intet lys fra bymæssig bebyggelse eller andre former for kunstigt lys, der forstyrrer synet af den klare nattehimmel. Disse naturlige nattelandskaber og den stjernerige himmel gør Rhön til noget særligt og skaber desuden levesteder for en masse dag- og nataktive dyr og planter. Så det kan betale sig at tage på nattevandring i Rhön!

UNESCO-biosfærereservatet Thüringer Wald

Midt i naturparken Thüringer Wald ligger UNESCO-biosfærereservatet Thüringer Wald. Det blev anerkendt som biosfærereservat af UNESCO i 1979 og er et sandt paradis for naturelskere. Landskabet tegnes af skove med bække, gamle ædelgrantræer og imponerende bøgetræer, stier omringet af bjergenge, maleriske dale og højmoser.

På Vessertal-rundgangsstien oplever man UNESCO-biosfærereservatet. Men vandreturen kan også gå til Schneekopf. Fra kuplen på Schneekopf-tårnet, det højeste punkt i Thüringen, har man et panoramaudsyn over UNESCO-biosfærereservatet. Er man glad for at klatre, kan man med fordel prøve kræfter med den nye 20 meter høje klatrevæg på Schneekopf-tårnet.

 

Vandreture på Gipfelwanderweg

Langs en 30 kilometer lang rute fra skillevejen mellem Schmiedefeld og Suhl og frem til Skibaude Goldlauter kan man erobre syv bjergtoppe i 900 meters højde. Men det er ikke toppen: På Beerberg kan du nå Thüringens højeste bjergtop. En fristelse for fitte vandrere, der godt kan lide at prøve deres grænser af. Strabadserne belønnes med mange formidable udsigter, f.eks. på Großer Finsterberg med et udsigtstårn, Fichtenkopf, Gipfelkreuz, Schneekopf med udsigtsplatform i 1001 meters højde og ikke mindst højdepunktet, bogstavelig talt, Großer Beerberg. Der er masser af muligheder for at restituere, f.eks. i Suhler Hütte og Neue Gehlberger Hütte.

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more