UNESCO Verdenskulturarv Det klassike Weimar

Hele 13 seværdigheder omfatter enheden "Klassisches Weimar", et enestående vidnesbyrd om den fremtrædende rolle, Weimar spillede for åndslivet i slutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. århundrede.

Blot 50 kilometers motorvej herfra, i Weimar, er der mulighed for spændende møder med litteraturens klassikere. Når man besøger kulturbyen Weimar, kan man endnu i dag næsten mærke de berømte digtere: At den gamle residensby blev et åndeligt centrum i slutningen af det 18. århundrede og det tidlige 19. århundrede, skyldes ikke mindst Johann Wolfgang von Goethe, Christoph Martin Wieland, Johann Gotfried Herder og Friedrich Schiller. I hertuginde Anna Amalias bibliotek kan man i dag betragte originale håndskrifter og bøger fra disse klassiske mestre. Et af de vigtigste steder fra Weimars klassiske tid er Goethehaus: I 50 år boede Johann Wolfgang von Goethe i barokhuset på Frauenplan. Besøgende får et indblik i de repræsentative stuer, samlingsværelserne samt digterens arbejds- og soveværelse. Kun et stenkast herfra finder man Schillerhaus, hvor Friedrich Schiller boede de sidste tre år af sit liv. Her fuldførte digteren sine dramaer "Die Braut von Messina" og "Wilhelm Tell". Hvis man vil opleve den omfattende UNESCO verdenskulturarv "det klassiske Weimar", anbefales også andre betydningsfulde steder som Stadtschloss, Wittumspalais, hvor Herder arbejdede, og parken ved Ilm. Man kan tage den prisbelønnede byrundtur med "Belvedere-Express", en historisk tur med hestevogn eller de romantiske stier til fods gennem parkanlægget.

Hertuginde Anna Amalias bibliotek

Biblioteket blev skabt i 1691 af hertug Wilhelm Ernst og har siden det 18. århundrede været et af Tysklands bedst kendte biblioteker.

Hertuginde Anna Amalias bibliotek er et centralt forskningssted for kultur- og litteraturhistorien omkring 1800. Det opbevarer litterære vidnesbyrd – og dermed kulturhistoriske, forskningsmæssige kilder – fra perioden det 9. til det 21. århundrede og gør dem tilgængelige for publikum. 1 million enheder findes i bibliotekets samlede beholdning. Da bibliotekets profil først og fremmest er præget af dannelsesidealerne fra tiden omkring 1800, og samlingerne fra tidsrummet 1750 til 1850 er særligt omfattende, er det især epoken fra oplysningstiden til senromantikken, der er i fokus.

I september 2004, kort inden en for længst planlagt restaurering skulle til at gå i gang, ødelagde en ulmende brand i tagkonstruktionen de to øverste etager af huset fuldstændigt. Siden december 2007 har den beskadigede historiske biblioteksbygning med den berømte rokokosal atter været åben for besøgende. 50.000 værker blev uopretteligt ødelagt ved branden. 

Biblioteket har et bredt klientel, der omfatter bl.a. forskere fra ånds- og kulturvidenskaberne fra ind- og udland, men også studerende, videnskabeligt interesserede personer fra byen og regionen samt skoleelever.

Åbningstider

Tirsdag: kl. 9:00 - 17:00
Onsdag: kl. 9:00 - 17:00
Torsdag: kl. 9:00 - 17:00
Fredag: kl. 9:00 - 17:00
Lørdag: kl. 9:00 - 17:00
Søndag: kl. 9:00 - 17:00

Åbningstiderne gælder for renæssancesalen og udstillingerne i denne.
Vær opmærksom på, at et besøg i rokokosalen kræver tilmelding. Antallet af besøgende er begrænset:
Individuelle besøgende: tir. - søn.: kl. 9:30 - 14:30 (sidste entré)
Grupper (15-20 personer): tir. - søn. kl. 15:00, 15:30, 16:00
Åbningstider for kassen: tir. - søn.: fra kl. 9:00

Goethes hus

Dette hus, som blev bygget i 1709, var Johann Wolfgang von Goethes hjem i næsten 50 år frem til hans død i 1832. I 1885 blev det, inkl. inventar og samlinger, overdraget af Goethes barnebarn Walther til Sachsen-Weimar-Eisenach og i 1886 åbnet som mindested. I arbejdsrummene er indretningen uforandret. I de øvrige rum svarer indretningen i høj grad til de sidste leveår i Goethes liv. Man kan besøge Goethe og hustruen Christianes opholds- og arbejdsværelser og haven, der hører til huset.

Åbningstider

januar-marts og 16. okt. til december tir.-søn kl. 9-16, 24.12. lukket
april til 15. oktober tir.-fre., søn. kl. 9-18, lør. kl. 9-19

Schillers hus

Familien Schiller boede her fra 1802 til 1826, hvor Charlotte von Schiller døde. Allerede i 1847 blev huset åbnet for offentligheden, som det første åbent tilgængelige mindesmærke over en digter i Tyskland. I dag formidles Schiller-familiens hverdag og datidens smag gennem de mange autentiske genstande som f.eks. en kaffekande af thüringsk porcelæn. En særlig attraktion er arbejdsværelset med en indretning, der stort set er bevaret originalt. Her fuldførte digteren sine dramaer “Die Braut von Messina“ og “Wilhelm Tell”. Borgerhuset, der er bygget i 1777, erhvervede Friedrich Schiller sig i 1802, og han boede her sammen med sin familie indtil sin død i 1805. På mansard-etagen kan man se Friedrich Schillers arbejds-, selskabs- og modtagelsesværelse, der endnu rummer en del autentisk inventar. På øverste etage kan man kigge ind i Charlottes og børnenes værelser, mens stueetagen rummer køkkenet, tjenerværelset og den faste udstilling "Schiller i Thüringen".

Åbningstider

Sommer (24.3.16 - 29.10.16): tir. - søn. kl. 9.30 -18.00
Vinter (indtil d. 23.3.16 og fra 30.10.16): tir. - søn. kl. 9.30 - 16.00
særlige åbningstider på helligdage
Rundvisninger ons./fre./lør. kl. 13.00

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more