Julelandet Thüringen

Hvordan ser mon de steder ud, hvor julesalmer som "O Tannenbaum " og "O du Fröhliche" blev skrevet? En rejse igennem Thüringen i adventstiden er ensbetydende med en rejse igennem det område, hvorfra juletræskuglen erobrede hele resten af verdenen. Når tusinder af lys tændes, søde dufte og lyde berører hjertet, så stråler Thüringen i en helt særlig stråleglans.

Den rosinholdige og karakteristiske julespecialitet, Thüringer Christstollen, der i dag ikke bør mangle på et veldækket kaffebord, blev oprindeligt fremstillet om fastebrød.

Ifølge legenden var det en glaspuster fra Lauscha, der fik ideen til at fremstille de farverige kugler af glas til juletræet. Det var i 1847. Siden da har juletraditionen erobret resten af verdenen.

Når tusinder af lys tændes, søde dufte og lyde berører hjertet, så stråler Thüringen i en helt særlig stråleglans. I tiden op til jul står små hyggelige boder side om side på julemarkederne i byerne og indbyder til hygge.

Med julesalmerne spredes adventstidens stemning – nogle af dem stammer endda fra Thüring-forfatteres fjerpen.

Historierne om mange af Thüringens juletraditioner er dramatiske og glamourøse. Det gælder også historierne om glaspusterne fra Thüringer Wald og opfindelsen af juletræskuglen.

Julestoller, schittchen eller chrisamel

Der er en ting, der ikke bør mangle når det er jul i Thüringen: stollen. Det som i Erfurt er kendt som "Erfurter Schittchen" kaldes i Thüringer Wald for "Chrisamel". I Suhl er der til og med dedikeret et helt julemarked til stollen, som kaldes "Chrisamelmarked". Lige så mange navne som dette julebrød har, lige så mange forskellige ingredienser bruges der til brødet. De lokale bagere og konditorer sørger selvfølgelig for at hemmeligholde deres opskrifter. Der er tilmed en forening, hvis arbejde er at sikre, at kun de julebrød, der fremstilles efter bestemte overleverede opskrifter fra Thüringen får lov at bære mærkatet "Original Thüringer Christstollen". Hvert år den 1. søndag i advent skæres Erfurter Schittchen officielt for af julebrødsdronningen. Begivenheden overværes af foreningens bagere og konditorer.

Når først de lækre ingredienser er æltet sammen med lokalt mel til en dejlig gærdej, er blevet bagt og derefter har stået og modnet, vil det smage så lækkert som kun det originale julebrød kan – i hvertfald originalbrødet af nyere oprindelse. Man mener, at de første stollen blev bagt i Naumburg an der Saale for omkring 700 år siden. Dengang spiste man brødet under fasten og det bestod alene af gær, mel og vand. Lidt efter lidt opstod det brød, vi kender i dag, og som er drysset med puddersukker og indeholder så mange gode sager, der gør det til en uforglemmelig nydelse.

Find flere kulinariske oplevelser fra Thüringen her…

 

Juletræslegenden

I UNESCO-verdensarvbyen Weimar fortæller indbyggerne hinanden en helt enestående legende. I juletiden stråler her en prægtig ædelgran i lysglans og fortæller historien om en helt fantastisk tradition om julen i Weimar. Det er historien om et strålende juletræ, der på Goethes tid blev flyttet fra den pæne stue hos den storsindede weimarske boghandler Hoffmann, og ud på markedspladsen for at sprede glæde blandt børn og blandt rig og fattig. Det var det første offentlige juletræ i Tyskland i 1815. Skikken spredte sig hurtigt langt ud over byens grænser.

Det er en lige så interessant historie, at juletræet kan takke en tysk adelsdame for sin berømmelse. Adelheid von Sachsen-Meiningen (1792 – 1849) tjente i syv år den engelske konge og importerede i den forbindelse det tyske juletræ til Storbritannien for at glæde sine nevøer og niecer. Adelheid voksede op på slottet Schloß Elisabethenburg i teaterbyen Meiningen. I slottets marmorsal finder det årlige kunsthåndværkermarked fortsat sted i dag, hvor både moderne og traditionelt kunsthåndværk vises.

Julekugler af glas

De mundblæste og håndmalede julekugler har en lang tradition i Thüringen. Glaspusterbyen Lauscha midt i Thüringer Wald er glasjulepyntens og glaspusterhåndværkets fødested. Disse kostbarheder fremstilles stadig i hånden i dag. De spredte sig herefter fra Thüringen til hele resten af verden.

Allerede i 1880 blev grundlæggeren af den amerikanske varehuskæde, opkaldt efter eftergrundlæggeren Franklin Winfield Woolworth, opmærksom på opfindelsen fra Lauscha og importerede kuglerne i stor stil til USA. Berømmelsen ud over de tyske grænser voksede endnu en gang da juletræet foran Buckingham Palace i London for nogle år siden blev hentet i hertughusene Sachsen-Coburg og Gothas egne skove og pyntet med omkring 2000 julekugler. Kuglerne til det kongelige juletræ var ligeledes produceret i Lauscha.

Oplev mere håndværk fra Thüringen...

Julekuglens vugge

Det fortælles, at idéen til at fremstille farvede glaskugler og bruge dem som juletræspynt stammer fra en fattig glaspuster i Lauscha i 1847. Han havde ikke råd til de dyre valnødder og æbler og lavede derfor sin juletræspynt i glas. Allerede i årene op til 1847 var der her i Thüringer Wald for første gang blevet fremstillet kunstige menneskeøjne af glas. En glaspuster fra Lauschas bestillingsbog er blevet bevaret, og heri fremgår det, at der i 1848 for første gang blev afgivet en bestilling på seks dusin "julekugler" i forskellige størrelser. I starten blev kuglerne fremstillet hjemme med brug af bunsenbrænder og med rapsolie og paraffin som brændstof. Den industrielle anvendelse af gas muliggjorde meget varmere flammer og dermed større kugler med tyndere glasvægge.

Julemelodier

Julemelodier sørger i adventstiden for en helt særlig stemning. Nogle af disse melodier stammer sågar fra Thüringen:

Julesangen "Oh du fröhliche…", der især er kendt i Tyskland, synges sandsynligvis særligt ofte i Weimar. Johannes Falk levede på samme tid som Goethe, var filosof og socialpædagog, og forfatterene bag sangens første vers. Efter at have mistet sine syv børn, der alle døde under tyfusepidemien, grundlagde han "Redningshjem for forsømte børn" og dedikerede i 1816 den sang, vi i dag kender som en julesang, til de små piger og drenge på hjemmet. Den opstod som en salme og blev først mange år senere til en julesang. Falks lille hjælper skrev sangens andre vers. I dag er der et lille museum i Weimar, der bevarer mindet om Johannes Falk og hans arbejde.

Også Dr. Ernst Gebhard Salomon Anschütz (1780-1861) fra Suhl i Thüringer Wald gik over i musikhistorien som tekstforfatter. Hans mest berømte værk "O Tannenbaum" var oprindeligt en sang skrevet af Joachim August Zarnack om en skuffet elsker. Anschütz skrev den i 1824 om til en julesang idet han beholdte første vers og skrev et nyt andet og tredje vers.

Bachs juleoratorie er også et fast musikalsk indslag i adventstiden. Selvom stykket opstod i den periode, han opholdte sig i Leipzig, har værket en helt særlig indvirkning på publikum i de byer, hvor Bach hovedsagligt havde sit virke, nemlig i Arnstadt, Eisenach, Weimar og Mühlhausen.

Oplev mere musik fra Thüringen...

Dukker, bamser og træheste

Legetøjsbyen Sonneberg blev tidligere kaldt "Julemandens værksted" og er absolut et besøg værd i juletiden. Her fremstilles der stadig i dag trælegetøj, dukker og plysdyr, der kan beundres på julemarkederne de sidste to adventsweekender.

Den traditionsrige legetøjsby ligger på sydsiden af Thüringer Wald. Den skovrige region og indbyggernes mange ideer banede vejen for udviklingen af en højkvalificeret legetøjsindustri, hvormed byen i det 19. og 20. århundrede opnåede et internationalt omdømme. Legetøjsproducenternes værksteder, handelshuse og industriskoler fra perioden kan opleves på "den historiske mile". Legetøjsfirmaerne står i dag for høj kvalitet og moderne design og giver de besøgende en stemningsfuld indkøbsoplevelse. På en tur rundt i byen er der meget mere at opleve indenfor "legetøjsverdenen", f.eks. på Deutsches Spielzeugmuseum (tysk legetøjsmuseum) mens du "stopper bamser".

Det varierede landskab er del af naturparken Thüringer Wald og indbyder om vinteren til udflugter på langrendsski eller kælk og inkluderer fantastiske udsigter ud over Thüringens og Frankens landskaber.

Kommentarer

ThüringenCard

ThüringenCard

Fri tid. Fri adgang. Fri rejse - Oplev mangfoldigheden i Thüringen, og nyd den frie adgang til mere end 200 udflugtsmål og seværdigheder. flere oplysninger

National Exhibition 2017

National Exhibition 2017

Not to be missed! From 4 May until 5 November 2017, Wartburg Castle in Eisenach will be showing the National Exhibition entitled "Luther and the Germans". read more

Julemarkeder i Thüringen

Julemarkeder i Thüringen

Thüringens byer er festligt pyntet op til jul og søde dufte og julemelodier fylder gader og stræder. – Julemarkeder i Thüringen