Bauhaus og modernismen

Den vigtigste kunstskole i starten af det 20. århundrede, den statsejede institution Bauhaus, åbnede dørene i Weimar i 1919. Tiden efter første verdenskrig var fuld af omvæltninger og befolkningen var åben for nye ideer. Sammen med Weimar Republikken blev det første demokrati indført i Tyskland i 1919. Parallelt hertil var Bauhaus i sin funktion af idéskole og legeplads for eksperimentering det moderne designs vugge. Mange skitser fra perioden blev senere til designklassikere, der i dag står i vores dagligstuer, enten som tro udgaver af datidens design eller med inspiration fra skitserne. Kunsterne satte fokus på at revolutionere hverdagen og på samlivet i samfundet. De ledte efter utopier og arbejdede interdisciplinært. Senere flyttede Bauhaus først til Dessau og senere til Berlin, mange kunstnere emigrerede på grund af nationalsocialisternes diktatur – men det hele begyndte i Weimar! Dyk ned i en verden fuld af kreativitet, inspiration og ønsket om at formgive en ny verden. Oplev hvordan Bauhaus´ ånd lever videre!

Walter Gropius havde bevidst udset sig Weimar. I den i øvrigt så klassisk prægede by ville han med sin kunstskole udvikle helt nye udtryksformer. I samspil med alle kunstretninger og håndværk skulle fremtidens bebyggelse skabe rum for et bedre og moderne liv. Gropius var også overhovedet for Bauhaus i Dessau. I 1934 emigrerede Walter Gropius til England og i 1937 til USA, hvor han arbejdede som professor for arkitektur på ”Graduate School of Design” på Harvard Universitet.

László Moholy-Nagy, som var en af Bauhaus´ læremestre, så tidligt Marianne Brandts talent og tog hende med til metalværkstedet. Med brug af de for Bauhaus så typiske geometriske grundformer kvadratet, cirklen og trekanten udarbejdede Marianne Brandt brugsgenstande, der i dag gælder som ikoner indenfor design. For eksempel kaffe- og teservicet fra 1924, som er noget af Bauhaus´ fineste arbejde.

Fra 1920 underviste Paul Klee, der betragtes som en af de mest betydningsfulde billedkunstnere i den klassiske modernisme, som formmester i Weimar og senere i Dessau. Før ansættelsen i Weimar var kunstneren og grafikeren tæt forbundet med kunstnergruppen ”Der Blaue Reiter”. Fra 1931 underviste Klee på kunstakademiet i Düsseldorf. Efter nazisternes magtovertagelse blev han afskediget og tog tilbage til sit hjemland, Schweiz.

Lyonel Feininger arbejdede allerede fra 1919 for Bauhaus. Som lærermester i Weimar skabte den tysk-amerikanske maler, grafiker og cartoonist det berømte træsnit ”Katedralen” til forsiden af Bauhaus´ manifestet. Den symboliserer den tilstræbte forening imellem håndværk og kunst. Feininger var leder af det grafiske trykkeri indtil 1925. Hans billeder af landsbyerne rundt omkring Weimar, som han ofte besøgte på cykel, blev berømte. Kirkemotivet fra Gelmeroda går igen i knap 150 af hans værker.

Fremtidens (Bauhaus) museum

I det store jubilæumsår 2019 åbner bauhaus museum weimar. Med moderne arkitektur og multimedieudstilling iscenesættes ikke alene skattene fra verdens ældste Bauhaus samling påny. Her oplever de besøgende på anskuelig og underholdende vis, hvad der motiverede Bauhaus folkene, lærer Bauhaus ideernes oprindelse at kende, og noget om den fortsatte påvirkning de skulle få for fremtiden.

bauhaus museum weimar tager Bauhaus Weimar med ind i det 21. århundrede, det er både udstillingsprogrammet og det arkitektoniske formsprog et bevis på. Det er den berlinske arkitekt Heike Hanada, der har tegnet museet. På udstillingsområdet på over 2.250 kvadratmeter finder Klassik Stiftung Weimars skatte fra verdens ældste og største Bauhaus samling endelig plads og rum. Walter Gropius sørgede allerede i 1920´erne personligt for grundstammen i samlingen. Med det nye Bauhaus-museum opstår der desuden et nyt kulturelt centrum i Weimar, der fra forskellige vinkler belyser og giver indblik i modernismens ambivalente historie.

Oplev bauhaus museum weimar på www.bauhausmuseumweimar.de

UNESCO-verdenskulturarv seværdigheder i Weimar

Grundlæggelsessted, kreativ smeltedigel og eksperimentel legeplads - enhver der besøger Bauhaus seværdigheder i Weimar vil på anskuelig og dynamisk vis opleve, hvordan Bauhaus her udviklede sig til hjertet i den internationale avantgarde og satte nye målestokke indenfor kunst, design og arkitektur. De har siden 1996 været en del af UNESCO-verdenskulturarven:

...det tidligere kunstakademi med Bauhaus atelier. I den bygning, der tidligere husede van de Veldes kunsthåndværkerskole, grundlagde Gropius i 1919 det statsejede Bauhaus Weimar. I dag fungerer hovedbygningen som del af Bauhaus Universitet Weimar. Bygningen i jugendstil er en af de mest betydningsfulde kunsthøjskole byggerier fra perioden omkring århundredskiftet.

... den tidligere kunsthåndværkerskole. Her fandtes der imellem 1919 og 1925 forskellige værksteder under det statsejede Bauhaus Weimar. Der findes også spor tilbage til Bauhaus udstillingen i 1923. Tre rekonstruerede vægmalerier viser stadig i dag noget af trappeopgangens formgivning, skabt af Bauhaus lærermester Oskar Schlemmer, der underviste i Weimar fra 1921.

... og Haus Am Horn. Her materialiserede Bauhaus´ revolutionære ideer sig for første gang. Haus Am Horn blev bygget som mønsterhus i 1923 og var en prototype for en ny form for beboelse.

Oplev mere af Weimar...

I anledning af den store Bauhaus udstilling i 1923 i Weimar blev der på blot fire måneder opført et mønsterhus i gaden Am Horn, der skulle gå over i historien som huset Haus Am Horn. Mønsterhuset, som var tegnet af Georg Muche, blev betragtet som en prototype for den nye måde at bo på: alle husets rum er små, funktionelle og er placeret omkring en central stue med ovenlysvinduer. Huset havde et af de første integrerede køkkener, centralvarme, gasvandvarmer, vippevinduer og indbyggede skabe. Huset Haus Am Horn er del af UNESCO-verdensarven ”Bauhaus og bauhaussteder i Dessau og Weimar”.

Bauhaus Universitet Weimars hovedbygning, hvor forskellige fakulteter i dag har til huse, blev ombygget i 1904/05 mens Henry van de Velde var leder af skolen. Der fulgte endnu en ombygning i 1911. Ateliervinduerne på øverste etage imponerer med sprossefrie krumninger. De dekorative elementer begrænser sig alene til balustraden og en tilbageholdende ornamentik ved vindueslysningerne. Indenfor imponeres de besøgende især af den ellipseformede, dynamisk udformede hovedtrappe, i hvis spiralformede midte Auguste Rodins skulptur ”Eva” er placeret. Undervisningsbygningen er Van de Veldes hyldest til form og funktion. Bauhaus Universitet Weimars hovedbygning er del af UNESCO-verdensarven ”Bauhaus og bauhaussteder i Dessau og Weimar”.

Kunstneren og Bauhaus studenten fra Erfurt, Margaretha Reichardt, førte fra 1933 et håndvæveri, hvor hun underviste i vævning og formidlede en åndelig, kulturel uddannelse i tråd med Bauhausskolen. Margaretha Reichardt, der oprindeligt kom fra Erfurt, opførte i 1939 et beboelses- og væveværksted, som siden 1987 har været teknisk mindesmærke. Værkstedet i den nederste etage har flere stadigt velfungerende håndvævestole, hvor Reichardt-eleven Christine Leister i dag viser håndvævningens kunst og også producerer stoffer efter historisk forbillede.

Haus des Volkes (folkets hus) i Probstzella er det største og mest omfattende Bauhaus mindesmærke ensemble i Thüringen. Alfred Arndt er arkitekten bag bygningen, som er opført af Franz Itting. Arndt tilbragte en stor del af sin mest intensive, produktive periode i Probstzella. Det var i samme periode, at Hannes Meyers og Mies van der Rohe var direktører for Bauhaus i Dessau. Grundet Arndts næsten samtidige virke i Bauhaus´ værksteder og i Probstzella er bygningsværket Haus des Volkes et både indirekte og direkte virkested for hele Bauhausgruppen i Dessau. Haus des Volkes var en del af Bauhaus´ vandreudstilling i 1929/30, hvor Bauhaus´ mest betydningsfulde værker blev vist i Basel, Zürich, Dessau, Essen, Breslau og Mannheim, hvilket dokumenterer husets betydning.

I Jena byggede Walter Gropius i 1924 sit første private beboelseshus i den nye byggestils formsprog. Huset blev opført til fysiker og kunstmæcen Felix Auerbach. Den elementære geometri, de rene puristiske former og de i hinanden gribende kuber, de flade tage, som man delvist kunne gå på, horisontale rækker af vinduer og vinterhaven opført komplet i glas, er her gennemført eksemplarisk. Ud over den funktionelle inddeling af rummene afspejler detaljer som vægskabe og metalvinduer i vinterhaven bygningens modernitet.

Fra 1927-29 byggede Walter Gropius endnu et privat hus i Jena. På bestilling fra Therese Zuckerkandl, en jødisk kvinde fra Wien, tegnede han en treetagers bygning, som han med integrationen af en sokkeletage fik placeret på den stejle skrænt nedenfor bjerget Sonnenberg. Bygningen, der i dag bruges som privat flerfamiliehus, blev på grund af dens særlige tilpasning til den topografiske beliggenhed, velgennemtænkte indretning tiltænkt behovene for tre generationer og de integrerede møbler, betegnet som ”det skræddersyede hus”.

Arkitekt og designer Henry van de Velde lod bygningen i Weimar opføre i 1907/08 ud fra hans egne tegninger. Han boede i huset sammen med sin familie indtil 1917 mens han arbejdede som kunstrådgiver for storhertug Wilhelm Ernst. Da han tegnede huset undlod han bevidst at tilføre det nogen form for prangende ornamenter. I stedet skabte han et hus, der æstetisk lagde sig op ad den moderne industris æstetik og formgav huset Hohe Pappeln efter et princip om funktionalitet. I dag kan man besøge førstesalen med stue, spisestue, arbejdsværelse og en forstue samt haven, der ligeledes er tegnet af van de Velde.

Haus Schulenburgs omskiftelige historie i Gera begyndte med, at tekstilfabrikant Paul Schulenburg (1871–1937) gav arkitekten Henry van de Velde (1863–1957) til opgave at opføre et større hus på landet, hvilket skete i 1913-14. I dag ligger Henry van de Velde Museum i huset, et privatmuseum med bøger, der er grafisk formgivet af arkitekten, samt originale møbler, stofmønstre og andre genstande, tegnet af arkitekten. Den 3500 m² store have er del af ensemblet, der i forbindelse med haveudstillingen Bundesgartenschau blev rekonstrueret i overensstemmelse med Van de Veldes oprindelige tegninger fra 1919. Haven med sin pergola, sine springvand, pavilloner og store grønne område er lige så vel tilgængeligt for besøgende som villaen.

TIP: Bauhaus spadseretur i Weimar

Studerende fra Bauhaus Universitet Weimar fremviser med stor entusiasme universitetets hovedbygning, opført af Henry van de Velde og Haus Am Horn. Inde på universitetet kan man opleve trappen, formgivet af van de Velde, Rodins skulptur ”Eva” kan opleves i stueetagen og i trappeopgangene kan man bese malerierne af Herbert Bayer og Oskar Schlemmer. Universitetet gemmer også på en rekonstruktion af rektorkontoret, tegnet af Walter Gropius i 1923. Særligt tydeligt ses Bauhaus bevægelsens intention om at bryde med fortiden i Haus Am Horn, der ligger på et udhæng oven for Goethes havehus: Haus Am Horn blev opført i 1923 i forbindelse med Bauhaus udstillingen i Weimar. Det har et kvadratisk grundplan og et fladt tag og var tænkt som prototypen for en ny form for beboelse: Alle rum er funktionelle og er placeret omkring en centralt placeret stue med ovenlysvinduer. Haus Am Horn har et af de første integrerede køkkener, centralvarme, vippevinduer og indbyggede skabe. Det var alt sammen radikalt nyt.

Moderne byggeri, moderne håndværk

Arbejdet i værkstederne udgjorde hjertet i uddannelsen på Bauhaus skolen. I Erfurt og Dornburg, tæt på den traditionelle keramikby Bürgel, mærker man stadig i dag Bauhaus håndværkets moderne puls. Her forenede Bauhaus folkene håndværkstradition og kunstnerisk innovation og åbnede dermed op for nye dimensioner indenfor formgivningen af keramik og væveri.

Bauhaus folkene eksperimenterede ikke alene med nye materialer, men beskæftigede sig også med mere jordnært håndværk som keramik. I 1920 flyttede keramikværkstedet under ledelse af Max Krehan fra Weimar til Dornburg som en ekstern Bauhaus filial. Væveriet gælder som Bauhaus Weimars mest innovative, succesrige og produktive værksted. De såkaldte Bauhaus tekstiler - dekorative stoffer til vægophæng og møbler - var inspireret af Johannes Ittens, Paul Klees og Wassily Kandinskys farve- og formstudier. I Margarethe Reichardts hus i Erfurt kan man stadig i dag opleve vævekunstens håndværk, demonstreret på de originale håndvævestole i bedste Bauhaus ånd.

I Thüringen kan man desuden opleve det modernes ånd i en lang række bygningsværker. Jena, Gera, Probstzella og Gelmeroda er i den sammenhæng vigtige stationer for enhver arkitekturentusiast, der rejser i Bauhaus´ og modernismens fodspor. I den pulserende universitetsby Jena har særligt Bauhaus´ grundlægger Walter Gropius og hans studerende og senere medarbejder Ernst Neufert indskrevet sig i bybilledet med arkitektonisk iøjnefaldende bygninger som fx byteatrets tidligere scenebygning eller Neuferts undervisnings- og forskningsbygning, Abbeanum, der hører til Friedrich-Schiller-Universitet. Landsbyen Gelmeroda derimod gemmer på motivet til kirken ”Fremtidens katedral” tegnet af Lyonel Feininger. I Gera ligger van de Veldes hus Haus Schulenburg fra 1913/14, der betragtes som et samlet kunstværk, skabt af Bauhaus pionerene. Med Haus des Volkes i Probstzella opstod et af de mest betydningsfulde Bauhaus ensembler i Thüringen. Efter en grundig renovering åbnede det imponerende objekt i 2005 som Bauhaus hotel.

Kommentarer

Bauhaus fylder 100 år

Bauhaus fylder 100 år

Tyskland fejrer 100 års jubilæet for Bauhaus´ grundlæggelse. Bauhaus blev grundlagt i Weimar i 1919, flyttede til Dessau i 1925, lukkede i Berlin i 1933 under pres fra nationalsocialisterne, og eksisterede således kun i 14 år. Alligevel har det legendariske designuniversitet sat dybe spor, der stadig er at se i dag. – Bauhaus fylder 100 år

Bauhaus: Altings begyndelse

Bauhaus: Altings begyndelse

Denne brochure er introduktionen til jeres oplevelsesrejse til det tidlige Bauhaus i Weimar og Thüringen (på tysk og engelsk). – Bauhaus: Altings begyndelse